Tilbage fra Belgien – Ny Ølrejsen begynder at tage form

Vi er hjemme. Tasker pakket ud, noter skrevet til ende, og en hel del belgisk øl fordøjet — i ordets bedste forstand.

I løbet af den seneste uge har vi tilbragt dagene (og ærligt talt en god del af aftenerne) i Bruxelles og Antwerpen som led i researchen til vores kommende bog, Ølrejsen til Bruxelles og Antwerpen. Det er anden gang, vi kaster os ud i at skrive en ølrejseguide — sidste gang satte vi kursen mod Prag og det undergærede lagerøl. Nu er det de belgiske rødder, vi er gået på jagt efter.

Og Belgien skuffer aldrig.

Bruxelles: Lambic, kunst og levende bryggerier

To dage i Bruxelles, og allerede på første dag satte vi kursen mod À la Mort Subite — Pludselig Død — for enden af Galeries Royales Saint-Hubert. Stedet har eksisteret siden 1928 og er en klassiker af rang i Art Nouveau og Art Déco: bænke tømret fast langs væggene, buede spejle, en skænkedisk der ser ud, som om den altid har stået der — og det har den egentlig også. Her drak vi hvid Chimay fra fad, nød en Westmalle ost, og forsøgte at forestille os, at ingenting havde ændret sig siden Anden Verdenskrig. Det er ikke vanskeligt på Mort Subite.

Anden dag stod på en lidt anden slags belgisk ølkultur. Vores rundfart i Bruxelles bød bl.a. på et besøg hos La Fleur en Papier Doré — på nederlandsk Het Goudblommeke in Papier, Papirguldblomsten — et ægte estaminet i tre sammenhængende rum fyldt til randen med artefakter, malerier og en stemning, der er akkumuleret over årtier. Her mødtes CoBrA-malerne engang og summede om nye motiver. Et portræt af Hergé hænger over baren. René Magritte har bidraget til udsmykningen. Det er den slags steder, der kun opstår, fordi ingen har ryddet op. Og det er præcis det, der gør dem uerstattelige. Med et godt ølkort og solid kost er det ikke svært at blive siddende længe.

Senere tog vi en hyrevogn og kørte ud til Brasserie De La Senne i Anderlecht — det bryggeri, der i 2010 fordobledes antallet af bryggerier i Bruxelles. Fra ét til to. Det lyder absurd for en millionby, men siger alt om den tilstand, som ølkulturen befandt sig i. Nu holder De La Senne til i store, lyse lagerbygninger omdannet til bryggeri og Zennebar — et åbent rum med blotlagt beton, store vinduer ud mod tanke og kedler, og en stemning der er alt andet end pompøs. Her er plads til alle, og ølkortets Taras Boulba (4,5 %), Zenne Pils(4,9 %) og den silkeblødde Stouterik (4,5 %) på Nitro bevidner, at belgisk øl sagtens kan pege fremad uden at vende ryggen til traditionen.

Antwerpen: En by med sin egen ølstil

Turen gik videre til Antwerpen med direktetog fra Bruxelles-Zaventem — en halv times tid, og man er i en helt anden verden.

Antwerpen er en by, man øjeblikkeligt holder af. Scheldeflodens kajer, diamantkvarteret, den storslåede Centralbane. Og ølkulturen er anderledes end i Bruxelles — mindre lambic, mere Pale Ale, lidt mere havneby, men med den samme belgiske grundholdning: øl er noget, man tager alvorligt.

Byens lokale ølidentitet er knyttet til bolleke-glasset — en lille bowle på 33 cl med bred drikkeflade, som man bestiller ved blot at sige: "Bolleke, alstublieft." Glasformen er ikke tilfældig. Den er en del af byens selvforståelse.

Første besøg i byen blev hos Antwerpse Brouw Compagnie i det historiske Eilandje-kvarter — den tidligere havnearm, der siden er blevet et af Nordens mest levende havneområder. De åbner tidligt, så for jer, der ikke vil spendere hele dagen i sengen, er det et oplagt som første visit. Bryggeriet blev grundlagt med et overraskende formål: at genoplive Seefbier, et overgæret, ufiltreret, tåget blond øl, der engang var så tæt forbundet med et arbejderkvarter nær havnen, at kvarteret simpelthen blev kaldt Seefhoek. Øllet var for længst forsvundet — men kvarteret fandtes stadig. Den 9. marts 2012 blev Seefbier officielt genoplivet ved en ceremoni i rådhuset og udnævnt til byens officielle øl.

Vi smagte os igennem et smagebræt — fem øl, 15 cl, 12 euro — fra Super Cadix (5,6 %), en frisk IPL opkaldt efter Cadixkvarteret, til Nonkel Pater (10 %), som bryggeriet tørt kalder en Qua-dubbel, hinsides en Quadrupel: ristede malte, mørk chokolade og whisky, men velstruktureret og bærende. Og naturligvis Seefbier (6,5 %) — en sødmefuld, styrket blond med masser af belgisk gær. Et herligt gensyn med fortiden.

Vi tilbragte en søndag eftermiddag på Billie's Bier Kafétaria i forlystelseskvarteret omkring Domkirken. Stedet åbnede fredag den 13. december 2013 — og det er med vilje, at vi nævner datoen, for den siger noget om humøret på stedet. Billie er en fransk bulldog med en ølflaske bundet om halsen. Repertoiret på deres fadølshaner vi meget internationalt, og meget moderne, men også med et plads til et par af Antwerpens egne bryggerier. Vi mødte f.eks. igen en Seef Bier. Der er et særdeles velvoksent menukort med snacks i alle mulige og umulige størrelser, gerne med øl involveret. Især skal der lyde en anbefaling af La Trappe Bitterballen, kødkroketter med trappistøl og skarp sennep.

Et sted, man ikke må overse i Antwerpen, er Oud Arsenaal på Maria Pijpelincxstraat — et Volks Estaminet, som facaden stolt proklamerer det: et folkevæertshus. Stedet er i samme families hænder siden 1924, nu i tredje generation med Stephan og Lucia ved roret og en fjerde generation i gang bag disken. Indretningen er fra 1929 og er ikke blevet forfrisket siden — og det er en dyd. Emaljeskiltene på væggene er mindesmærker over gamle dages ølnydelse, og den gamle cykel, der hænger i rummet, tilhørte bedstefar Maurice, som i sin tid cyklede på "dødsrute" efter øl.

Fem haner er altid i spil — bl.a. Rodenbach (5 %) og Westmalle Dubbel (7 %) — og til huset brygger Brouwerij The Musketeers en Pale Ale med navnet Arsenaaltje (5,7 %, 40 IBU): næsten en bolleke, men med lidt mere humlebid. I weekenden, når der er marked på de omliggende pladser, er stemningen forrygende. En af denne verdens ypperste vandingssteder.

Bogen er undervejs

Vi er nu godt i gang med manuskriptet. Bogen dækker Bruxelles og Antwerpen i dybden: byernes lange og dramatiske historie, de belgiske øltyper fra lambic og gueuze til trappistøl og de stærke gyldne, byvandringer med konkrete anbefalinger og en grundig gennemgang af de steder, der er mødet værd.

Vi har siddet i cafeer fra morgenstunden og langt ind i natten. Vi har talt med bryggere og tjenere og tilfældige naboer ved bardisken. Vi har diskuteret, om Bruxelles eller Antwerpen er den bedste ølby — og konkluderet, at det er et forkert spørgsmål.

Begge byer er uundværlige.

Hold øje med ølrejsen.dk for mere. Der kommer flere blogposts, snigkig i bogen og — på et tidspunkt — en udgivelsesdato.

Vi glæder os til at dele det hele med jer.

Carsten og Kasper Forfatterne bag Ølrejsen til Bruxelles og Antwerpen